Log på med facebook
Instruktion Online Gear-kassen Hvilket Board skal jeg vælge?

Hvilket Board skal jeg vælge?

 

Har du nogensinde købt et forkert wakeboard? I princippet er dette umuligt, da man kan have det sjovt på alle boards. Dog er der forskellige typer af boards med forskellige udformninger og egenskaber der gør, at de egner værre eller bedre til dit formål.Board

Når du skal ud og købe wakeboard, som kan være en rimelig dyr omgang, er der forskellige ting du skal spørge dig selv om. Hvilken stil har du? Hvilket niveau er du på? Er det til kabel, bag en båd eller begge dele?

Begynder: Du skal have et board du kan tage ud og bruge sammen med alle dine venner. Det skal være nemt at komme i gang og nemt at lære på. Skal kunne surfe godt. Tykke kanter, store finner og en kontinuerlig rocker. Dette gør det meget tilgivende. Men husk nu ikke at købe det billigste gøgl fra den lokale sejlbutik, det bliver du hurtigt træt af. Køb også dette board med gode open toe bindinger, dem kan flere forskellige folk passe. Som nybegynder gør det ikke noget, at boardet er stort, hellere for stort end for småt, da et større board giver mere opdrift, når det er i bevægelse. Og dermed gør det nemmere for en begynder at komme i gang.

Typisk kan man få en godt tilbud på board og bindinger sammen fra samme fabrikant. Eksempler herpå: Ronix Vault / Hyperlite Premier / Liquid Force PS3, TRIP

Ca. pris: Start pris omkring 2000 kr. Man kan godt finde både board og bindinger for omkring 3500-5000 kr. Disse kan også tit findes brugte da folk ofte sælger deres udstyr allerede efter en sæson til halv pris.

Kabel wakeboarder: Du wakeboarder primært i kabelparker og brættet skal ramme obstacles. En god idé er at finde et board med en grindbase, da det slider hårdt på brættet at køre over diverse kickers og sliders. Du skal også tage stilling til om du vil have et traditionelt wakeboard eller et FLEX board. Ud over de gængse egenskaber giver et flex board mulighed for at variere dine slider tricks.

Hvis du vil kunne lave Air-tricks i kabelparken, så er et board med kontinuerlig rocker ofte bedre en 3-stage. Da det er nemmere at opretholde fart og et hårdt skær der skal til for at "loade kablet".

De fleste producenter laver efterhånden wakeboards til kabelbrug. Disse har normalt små finner indbyggede og diverse kanaler som hjælper dig med at få greb i vandet. De kan også fås helt uden kanaler og med små aftaglige finner, hvis man kun vil køre obstacles.Flere_boards

Finner kan være udsatte, når man køre obstacles og man skal derfor regne med slitage på dem. Almindelige finner kan udskiftes, indbyggede finner skal muligvis repareres engang imellem. Her kan det være en god idé jævnligt at tjekke brættets tilstand, så diverse småskrammer kan repareres.

Board Eksempler: Hyperlite Clash Slider og B-Side / Liquid Force hybrid og grind boards.

Ca. pris: Typisk koster et godt kabelboard fra 3500 kr. uden bindinger.

Båd wakeboarder: Du står primært bag en båd og bruger bølgen til at hoppe og lave tricks på. Her er den lidt tungere grindbase ikke nødvendig og du kan kigge efter traditionelle boards. Her skal du vælge om du vil have et 3-stage rocker board eller et med en kontinuerlig rocker. Derudover er det afgørende, hvilken længde du vælger boardet i og hvor bredt det er.

Rocker er den kurve, der er mellem næse og hale på boardet. En kontinuerlig rocker er en jævn kurve fra næse til hale, mens en 3-stage knækker mellem midten af boardet og de to ender, således at det midterste stykke af brættet er fladt. Et kontinuerligt board er hurtigere i vandet, da det ikke har så meget modstand i vandet, og du kan lave mere aggressive skær på dette og dermed få mere længde. 3-stage skubber mere vand fremad og er generelt langsommere, men de giver mere lige op pop/skub fra bølgen og dermed lidt mere højde.

Længde på boardet er også afgørende. Man kan fremhæve forskellige stile alt efter om man køber et lille eller et stort board.  Boardproducenternes størrelsesskema er et godt sted at starte. Hvis de f.eks anbefaler et 139 board til din højde og vægt kan man fremhæve ønskede stil på følgende måde. Et kort board f.eks. 136 vil føles lettere, spinne hurtigere og generelt gøre din stil mere aggressiv. Et minus kan være at dine landinger vil blive hårdere. Et langt board, f.eks. 143 vil ligge mere stabilt i vandet og hjlælpe dig til rarere og blødere landinger.

Bredden på boardet bestemmer, hvordan det ligger i vandet. Man måler bredde 3 steder på et board. Næse, hale og midten. Jo smallere din næse/hale er jo mere aggressivt vil dit board være. En breder næse / hale gør det nemmere at lave surface tricks samt give et bedre pop af bølgen. Bredden på midten bestemmer, hvor dybt dit board ligger i vandet. Jo breddere boardet er jo højere ligger det i vandet. Jo højre det ligger i vandet jo højre pop får boardet fra bølgen.  Men mere bredde gør også dit board langsommere i skift fra toe-side til heel-side.

Board eksempler: LF Watson, Shane, Harley / Hyperlite Marek, B-side / Ronix One, Ibex.

Cirke_Hmm

Ca. pris: Almindelige boards uden grindbase starter normalt ved omkring 2700 kr. uden bindinger.

Bag båd og kabel: Du står bag båd og på kabel og ønsker et board, der kan bruges begge steder. Find et board der passer dig bag båd, de fleste producenter laver altid en kabeludgave af nogle af deres alm. boards. F.eks. LF Harley grind / Watson Hybrid / Ronix Ibex ATR.

Disse boards er groft sagt wakeboards til båd, der har fået tilføjet Grindbase, så de kan holde til at ramme obstacles.  Priser fra omkring 3500 kr. uden bindinger.